Knud Højrup, mit arbejdsliv

Titelfotoet herover viser de knaphulsnåle som jeg modtog medens jeg arbejdede for Control Data A/S. Hvert år man solgte sin salgskvota, altså blev 100%, fik man en beløningsrejse til et eksotisk sted samt en knaphulsnål hvor ancienniteten var skrevet i procent tegnet. Bemærk at 10 års nålen har en brilliant. Jeg opnåede faktisk elleve gange ud af tolv mulige at sælge kvotaen, og mange af årene endda langt over. De knap 15 år i Control Data var de sjoveste og mest lønsomme i mit lange arbejdsliv.

Denne side beskriver de arbejds relaterede aktiviteter jeg har udført fra barndommen i Frederiksværk til pensionist tilværelsen her i Vendsyssel. For nogle af de lange ansættelser forventes der senere at blive udarbejdet mere omfattende beskrivelser. Man har også mulighed for at læse mit sidste arbejds CV.

Som barn og ung

Pølsevognen

Det første arbejde jeg kan huske, er at jeg hjalp min far med at gøre rent omkring pølsevognen, den stod på kommunens grund og det var fars ansvar at holde rent omkring den. Arbejdet bestod i at vi, søndag formiddag kørte derop i fars bil, i begyndelsen en Austin 7 fra 1929, senere en Folkevogn, og fejede området omkring pølsevognen, tømte papirkurvene og kørte det på lossepladsen som lå nede ved Roskilde fjord, nord for havnen på den anden side af åen.

Belønningen for mig bestod i at lige så snart vi kørte ind igennem porten til lossepladsen standsede far bilen og sagde: Knud, nu kan du køre det sidste stykke, det var jo på privat grund. Jeg tror jeg har været 10 - 11 år da det skete første gang. Far havde aldrig problemer med at få min hjælp til dette arbejde.

Som teenager foreslog far at jeg skulle føre den daglige kassekladde for pølsevognen til gengæld for de lommepenge jeg fik. Så vidt jeg husker gik der kun nogle få måneder før jeg måtte give op og erkende at regnskab ikke lå til min natur. Til gengæld begyndte jeg at arbejde i pølsevognen, og det passede mig meget bedre. Måske var det her grunden blev lagt til min senere succes som salgskonsulent.

Biografkiosken

Mors biografkiosk skulle åbnes ca. 1/2 time før hver forestilling og der var film hver dag kl. 19.00 og 21,00 og eftermiddagsforestilling om søndagen. Da vi spiste aftensmad fast hver dag kl. 18.00 skete det jævnligt at jeg tog tørnen ved første forestilling så mor havde tid til at rydde op efter aftensmaden.

Varerne som mor solgte, bolcher, konfekt etc. blev leveret i store metaldåser som så skulle vejes af og lægges i små poser på 100g inden salget i kiosken. Afvejningen skete hjemme på køkkenbordet og Jesper og jeg hjalp ofte til. Reglen var at man måtte spise af varerne alt det man kunne mens man arbejdede, og lærte at man hurtigt fik nok. Det bedste at veje af for mig var lakridskonfekt og romtoppe.

Feriejobs

I skolens sommerferier var der jo travlt med at sælge is og pølser i pølsevognen, så der havde jeg fast arbejde, og der var ekstra meget arbejde i forbindelse med Krudtugle byfesterne.

Den første sommerferie efter jeg kom i gymnasiet havde jeg et job som medhjælper på Asserbohus Kostskole, hvor der var Sommer Camp for europæiske diplomatbørn. Arbejdet bestod bl.a. i at hente og bringe heste fra Køgegården i Vinderød til Asserbohus.

Jeg var jo ikke erfaren med ridning, og kan tydeligt huske en dag, hvor jeg var i en gruppe med mere erfarne ryttere på vej fra Asserbohus til Køgegården med heste. Vi red ad små markveje som gik igennem Asserbo Golfbane. På vej ned igennem en hulvej satte de forreste ryttere deres hesten i galop og var kommet et godt stykke foran mig. For enden af hulvejen svingede vejen i en halvbue rundt til venstre omkring en golfgreen og da min hest så sine venner på den anden side af greenen, løb den af sig selv lige over den fine green for at slutte sig til sine venner.

Få dage senere måtte jeg møde op på Frederiksværk sygehus, stå skoleret og få en stor skideballe af overlæge Gram, som da var formand for Asserbo Golfklub. Han kendte mig for jeg havde nogle få år før været under hans kniv med en nedgroet storetånegl.

I de to sidste sommerferier i gymnasiet var jeg over 18 år og fik med fars hjælp et sommerferiejob som arbejdsmand på stålvalseværket. Det indebar at jeg skulle være medlem af Arbejdsmændenes Fagforening, så derfor har jeg en rød fagforeningsbog. Det var igennem en af fars stamkunder i pølsevognen, Thor Illum, jeg fik jobbet, han var sjakbejds for et sjak i tentorværkets færdiglager.

Vores arbejde foregik udendørs og bestod i at klippe det nyvalsede og varme tentorstål i passende længder og binde dem i bundter med ståltråd. Når et bundt var klart, blev det hentet af en kran som kørte ovenover os. Ugelønnen var over kr. 325,- hvilket var fantastisk for en ung mand som mig.

Som voksen

Efter gymnasiet begyndte jeg på Københavns Universitet men fandt efter et par måneder ud af at det ikke lige var min kop the på det tidspunkt, og gik i gang med at aftjene min værnepligt, som dengang var 24 måneder, de fleste kunne dog nøjes dog med at være indkaldt i 15 måneder.

Flyvevåbnet

2/11 1962 - 31/1 1963 Rekrutskoleelev på Flyvestation Karup
Jeg og de andre nye elever ankom en frostklar morgen med toget til Gedhus Station. Jeg mener at kunne huske at vi kunne købe morgenmad på KFUM soldaterhjemmet, der lå lige ved stationen. Kl. 10.00 blev portene ind til flyvestationen åbnet og vi blev modtaget af befalingsmændene.

Efter velkomst fik vi udleveret vores nye mundering, inkl. en udgangsuniform. Dengang måtte en værnepligtig ikke optræde i civilt tøj nogen steder, hvilket havde den fordel at vi kunne rejse gratis med tog og busser. Jeg var heldig at min yndlings onkel Svend Vindberg var skoleinspektør i Karup skole og boede i byen, kun få km fra lejren. Så da vi efter den første måned kunne få udgangstilladelse, kunne jeg besøge Svend og Nanna og deres to sønner Morten og Mikkel.

1/2 1963 - 31/10 1963 Sergeantskoleelev på Flyvestation Værløse
Sergeantskolen som varede 9 måneder lå i Værløse Nord meget tæt på landsbyen Kirke Værløse. Der var en port med portvagt ud til friheden meget tæt på skolen og marketenderiet.

1/11 1963 - 31/10 1964 Sergeant og lærer på sergeantskolen på flyvestation Værløse
Efter eksamen og med ny sergeant titel fortsatte jeg på skolen og virkede som lærer for de næste hold sergeantelever. Et par gange var jeg også lærer for nogle hold elever der bestod af konstabler og overkonstabler, som i kraft af deres arbejde og anciennitet i flyvevåbnet skulle gennemgå nogle få måneders skole for at opnå sergeant titlen og den tilhørende løn.

I slutningen af min værnepligtsperiode var kæresten blevet gravid og jeg skulle giftes den 18. oktober 1964. Det ville jo give nogle forpligtelser vedr. forsørgelse, og jeg tegnede derfor en 6 måneders kontraktforlængelse med flyvevåbnet, som ville give mig lidt mere tid til at overveje fremtiden som forsørger af en familie.

1/11 1964 - 31/1 1965 Sergeant på Sergeantskolen på Flyvestation Avnø
Kort efter at have skrevet kontraktforlængelsen blev jeg sendt til Flyvestation Avnø, hvor der var oprettet en 3 mdrs sergeantskole specielt for pilot eleverne og et hold på ca. 90 teknikum-, akademi- og civil-ingeniører. Jeg var skolens våbenlærer og havde som 21 årig udfordringen, at undervise alle knap 100 elever i våbenlære samlet i gymnastiksalen. Ved den afsluttende eksamen var der indkaldt en overfenrik fra Karup som censor, og da det var overstået fik jeg meget ros for hvor flot alle eleverne klarede deres eksamen.

Da denne speciellle sergeantskole lukkede igen, blev jeg sendt til Karup som lærer på rekrutskolen der. Da glædede jeg mig over kun at have skrevet en 6 månedsers kontraktforlængelse.

2/1 1965 - 30/4 1965 Sergeant og lærer på rekrutskolen på Flyvestation Karup
Her arbejdede jeg som almindelig rekrutdræber, altså uddannede de nye soldater i de færdigheder man behøver for at være soldat i en evt. krig, herunder eksersits, våbenlære, personlig hygiejne samt FUT (Fysisk Uddannelse og Træning), herunder ture med fuld udrustning i terrænet, bl.a. til Tyrens Røvhul, et meget fugtigt område på heden.

Det var i Karup jeg for alvor overvejede hvordan jeg fremover skulle forsørge en familie, fødslen af det første barn nærmede sig hastigt. Jeg intensiverede gennemgangen af stillingsannoncer og så at IBM skolen på H.C. Andersens Boulevard i København søgte nye medarbejdere med erfaring i undervisning af voksne.

Mine næsten halvandet års erfaring som sergeant på skoler gjorde at min ansøgning bevirkede at jeg skulle derover til en test for at blive kvalificeret til jobbet. Efter testen meddelte de at jeg ikke var kvalificeret til de fremlyste stillinger.

Nogle uger senere var der en stillingsannonce hvor I/S Datacentralen af 1959 søgte medarbejdere der skulle uddannes til programmerere (det hed det dengang) eller system analytikere med løn under uddannelsen. En betingelse var at man kunne bestå en test på IBM skolen. Jeg kunne meddele at jeg allerede havde gennemgået en sådan test derinde, og kort efter blev jeg indkaldt til en job-samtale.

Lønnen blev aftalt til et par hundrede kr. pr. måned under det jeg kunne dokumentere at få som sergeant inkl. vagttillæg, så det var fint nok til familiens forsørgelse.

Min ældste søn blev født mens jeg var i Karup, jeg var hos Nanna og Svend under fødslen, de havde jo telefon. Da fødslen var overstået åbnede onkel Svend en flaske rødvin så vi kunne fejre den første søn.

I/S Datacentralen af 1959

1/5 1965 - 1/7 1966 Programmør elev
Datacentralen var et interessentskab bestående af staten, amterne og kommunerne (KL) med staten repræsenteret ved Finansministeriets Administrationsdepartement. Ved ansættelsen blev man tildelt et fortløbende personalenummer startende med nr. 1 til den først ansatte nemlig administrerende direktør Willy Olsen. Jeg blev tildelt nr. 159.

Uddannelsen bestod af to ugers hardware kursus på IBM skolen efterfulgt af seks ugers intern uddannelse i programmering. Vores underviser hed Karen Pedersen.

1/7 1965 - 31/5 1966 Programmør
Efter uddannelsen blev jeg knyttet til Teddy Petersens gruppe som var i gang med at udvikle Københavns Kommunes folkeregister, forløberen til det nuværende CPR-register. Jeg udviklede den rutine der skulle generere og checke cpr-nummerets validitet via et modulus 10 check-ciffer.

Jeg blev hurtigt overført til systemprogrammør-gruppen ledet af Richard Janning med vedligehold af operativsystem rutiner herunder Sort 90 samt undervisning af de næste fem hold programmør- og system planlægger-elever. Min ansættelseskontrakt udløb med udgangen af april og jeg havde fået tilbudt at fortsætte på løntrin 2.0 svarende til knap kr. 2.000,- / måned. Det var jeg ikke tilfreds med da nogle af mine kolleger fra elev-holdet fik et løntrin højere. Jeg opsagde derfor mit job til at ophør den 31. maj 1966 uden at have en aftale om et nyt job.

SAS (Scandinavian Airlines A/S)

1/6 1966 - 31/10 1970 Programmør, senere Gruppeleder
Jeg blev ansat med en startløn på kr. 2.440,- / måned, som kort efter tiltrædelsen steg til over kr. 2.500,- på grund af dyrtidsregulering, altså godt 25% mere end hvad Datacentralen tilbød.

Jeg begyndte i det gamle Swissair Office i lufthavnens nye afgangshal. Første opgave var at sætte mig ind i Reservations systemet der kørte på IBM 1410 RAMAC. Efter nogle måneder flyttede vi til det nye SASCO-Fort (Hedegårdsvej 45), hvor jeg blev tilknyttet on-line lagerstyrings projektet MATS (MATerial Supply) som var i design fasen. Mine arbejdsopgaver var file design (det var længe før begrebet database eksisterede), samt on-line indkøbsordre udprintning.

Den 1. april 1967 blev jeg flyttet tilbage Reservations gruppen, som nu var i programmeringsfasen. Jeg fik ansvar for udviklingen af det program der skulle overføre reservations data fra IBM 1410 RAMAC systemet til det nye Univac 494 on-line reservations system. Programmet hed RRSAVA og blev programmeret i FORTRAN.

Opgaven viste sig at være så stor og hastede så meget, at der blev tilført tre konsulenter fra USA konsulent firmaet Mellonics Inc. En af konsulenterne Mr. Elphenbein blev ret hurtigt erstattet af nyindkaldt Jack Berdy fra New York. Jeg syntes at Mr. Elphenbein var for langsomt opfattende og mente at det var på grund af alderen, han har nok været over 35 år. 8-)

Den 1. januar 1968 blev jeg udnævnt til Acting Group Leader, det var vist kun for at kunne give mig mere i løn.

Den 1. april 1968 blev jeg flyttet til Accounting projektet som cut over coordinator. Det var et Batch regnskabssystem fælles for alle tre lande og det bevirkede at der hver uge kom besøg af kolleger fra Oslo og Stockholm ligesom jeg jævnligt måtte besøge dem hvor de nu sad. Det var en fast routine at man altid medbragte toldfri cigaretter og spiritus til dem man besøgte, som så refunderede indkøbsprisen. Det halve år fik jeg opbygget et meget fint barskab, hvor de sidste flasker flyttede med mig til Vendsyssel i sommeren 1999.

Den 1. oktober 1968 flyttede jeg tilbage til Reservations (RES) projektet som cut over coordinator.

To måneder senere den 1. januar 1969 blev jeg udnævnt til Gruppeleder og flyttet til en nyoprettet gruppe kaldet Systems Support (XP-G) med følgende arbejdsopgaver:

Programmeringsvagt døgnet rundt på treskift.
Fejlfinding og rettelse af Operating System herunder TCS (Transaction Control System). (Vi havde ingen source code overhovedet)
Programmering af manglende system rutiner i ASM (Assembler)
Koordinering af Online tests og implementering.
Generering af nye Operating System tapes.

Den 1. september 1969 blev jeg flyttet tilbage til MATS projektet som cut over coordinator. Den opgave varede året ud og den 1. januar 1970 var jeg tilbage på posten som gruppeleder for XP-G.

I løbet af sommeren 1970 tænkte jeg meget på om det var fremtiden for mig at administrere 3-skift vagtplaner og hjælpe programmør kolleger med at finde fejl i deres programmer, så jeg afsøgte markedet for interessante jobs.

Jeg vidste at Control Data havde en supercomputer CDC6600 der havde en meget hurtig CPU omringet af 10 mindre computere der udføre de nemme opgaver. Jeg havde efterhånden lært hvad der skal til for at få maskiner med én CPU til at fungere, og var nysgerrig på at finde ud af CDC6600 arkitekturen og sendte en uopfordret ansøgning til dem.

Control Data A/S

Jeg blev kaldt ind til en samtale med CDC's administrerende direktør Jack Klingert, der var dansk-amerikaner og selv tidligere programmør. Jeg blev hurtigt ansat med en løn på kr. 7.000,- pr. måned. Det var faktisk mere end programmeringschefens opdagede jeg senere.

15/10 1970 - 31/1 1973 Presales Analyst
Edb-teknisk support til salgsafdelingen, herunder ansvar for udvikling og gennemførelse af Benchmarks i USA. En af dem var medvirkende årsag til, at Control Data fik en meget stor mainframe ordre til Postgiroen i 1972 ligesom Aalborg Universitets Datacenter anskaffede en CDC 6400 maskine.

Salgschefen Vagn Nørgård Christensen, som jeg arbejdede meget tæt sammen med, tilbød mig flere gange at blive salgskonsulent, men jeg foretrak det job jeg havde med fast aflønning. Til sidst tilbød han mig job som salgskonsulent med en garanteret løn svarende til den nuværende løn, og efter et år kunne jeg beslutte om jeg ville tilbage til mit gamle job. Det kunne jeg ikke sige nej til og fortrød aldrig.

1/2 1973 - 30/4 1985 Salgskonsulent, Salgschef
Salg af CDC CYBER mainframes fortrinsvis til offentlige myndigheder, herunder undervisnings- og forsvarsministeriet, men også til enkelte private virksomheder, Magasin du Nord og Topsikring. I over 10 år havde også jeg ansvar for salg af CDC's nyeste produktlinie Plug-kompatibelt perifert udstyr til IBM mainframes.

Efter nogle år blev jeg udnævnt til salgschet for produktområdet og havde en enkelt sælger tilknyttet. Det blev et yderst profitabelt forretningsområde for CDC, som først ophørte da moderselskabet standsede produktudviklingen i 1985.

Sabbatår

1/5 1985 - 31/10 1985 Sabbatår
Året 1985 i CDC var meget profitabelt, jeg tjente godt kr. 1,2 millioner og en pæn del af beløbet var først blevet betalt i 1986, det var jo bonusser og provision der skulle beregnes. Det sammen med at CDC nedlagde den produktlinie jeg havde arbejdet succesrigt med i mange år, gjorde at jeg besluttede at sige jobbet op og holde et sabbatår og få mere tid til slægtsforskning og andre interesser, årslønen var jo i indtjent.

Friheden varede dog kun et halvt år da jeg blev headhuntet til det næste job.

Integrated Computer Systems A/S (ICS)

1/11 1985 - 31/12 1985 Salgschef
Salgschef med ansvar for Broker-handel med store IBM-systemer, fra IBM 4331 op til IBM 3090, samt leasing / finansiering af disse systemer. Jeg rapporterede til direktør Tom Nørring, der selv tog sig af dette område som så langsomt skulle overgå til mig idet jeg først skulle arbejde på de store kunder / installationer.

Det viste sig desværre at jeg, selvom jeg beherskede annuitetsregnemaskinerne, ikke kunne finde motivation i arbejdet med financer, som var firmaets primære fokus. Tom og jeg hurtigt blev enige om at skilles som venner. Jeg købte i øvrigt den NMT mobiltelefon som i forbindelse med ansættelsen var blevet fast installeret i min bil.

PBC A/S (Pengeinstitutternes Betalingsformidlings Center)

Under et møde med PBC's driftschef Tom Lund hørte han at jeg afsluttede min ansættelse i ICS. Han fortalte at de søgte en projektleder til PI-Net projektet, og det job søgte jeg via et Head-hunter firma hvor der bl.a. indgik en astrologi test. Jeg fik jobbet.

1/1 1986 - 31/6 1986 Projektleder for PI-nettet
Arbejdsområde: Leder af en projektgruppe på 3 til 5 medarbejdere med ansvar for design af et datakommunikations-net imellem PBS, Værdipapircentralen og de øvrige danske bank-datacentre, det åkaldte PI-net. Efter det grundlæggende design var det mit ansvar at præsentere løsningen for, samt opnå accept fra alle de tilsluttede bank-datacentre samt Bank- og Sparekasse foreningen.

Da projektet var godkendt af alle involverede parter erkendte jeg at selve den tekniske gennemførelse af projektet kunne løses bedre af andre, så jeg sagde op.

PS! I forbindelsen med fratrædelsen sagde vores sekretær med et smil i øjnene, at hun synes jeg havde store armbevægelser. Jeg tror at hun hentydede til seminaret hvor løsningen skulle præsenteres og godkendes, det var med mad og vin, hvilket nok ikke var normalt i den sektor.

Trend Communications A/S

Til dette job blev jeg også head huntet, salgschefen og jeg kendte hinanden igennem flere års møder i et kommanditselskab som ejede Færgekroen Bi-Lidt i Frederikssund. Da han hørte at jeg var ledig foreslog han at ansætte mig.

18/8 1986 - 30/4 1987 Chefkonsulent
Ansvarsområde: Salg af firmaets omfattende katalog af netværksprodukter til større virksomheder. Det blev kun til et halvt års ansættelse, før vi blev enige om at skilles.

Network Systems A/S

En tidligere CDC kollega fra storbritannien James Callaghan var blevet salgschef for Network Systems UK og havde brug for en der kunne starte det danske NSC datterselskab op, og ansatte derfor mig.

1/7 1987 - 31/7 1989 Direktør
Stiftelse og opstart af det danske datterselskab af Network Systems Corporation Inc., hvis hovedprodukt Hyperchannel er et superhurtigt fiber baseret LAN, som tillader mainframes af forskellig arkitektur at udveksle datafiler med kanalhastighed. Udover Hyperchannel markedsførte vi også programmel til fil-transport og Net management.

Salget af vore produkter gik ikke så godt som ønsket, så for at spare omkostninger flyttede jeg firmaet ud til Datavision A/S i Herlev. Direktøren der var min ven Niels Anker Rasmussen som jeg ofte sejlede sammen med. Da jeg måtte lukke firmaet foreslog Niels Anker at jeg kunne blive teknisk chef i Datavision A/S.

Datavision A/S

1/8 1989 - 13/4 1991 Teknisk chef
Arbejdsområde: Daglig leder af teknisk afdeling bestående af ni medarbejdere, med ansvar for nyinstallation samt forebyggende og opfølgende vedligeholdelse af datakommunikationsudstyr i Danmark, Norge og Sverige. Desuden ansvar for al kontakt til vore leverandører i ind- og udland, herunder kontrakter med disse. Fungerede også som Produktchef for PC-sikkerhedsproduktet Triumph!, med ansvar for den største kunde: Kommunedata.

1/5 1991 efter jan. 1992 Salgschef
Arbejdsområde: Køb, Salg og Leasing af nyt såvel som brugt Edb-udstyr fortrinsvis til de største brugere i Danmark herunder Datacentralen, Kommunedata, Den Danske Bank og FDB. Jeg fortsatte som firmaets ekspert på Datasikkerhed i et distribueret miljø. Jeg holdt mange foredrag om dette emne, bl.a. på NordData i Oslo i 1991.

International Computer Maintenance A/S (ICM)

ICM's stifter og direktør Benny Nielsen havde i mange år været CDC tekniker hos en af mine store Forsvars kunder før han startede ICM. Firmaet havde nu nået en størrelse hvor han mente at der var brug for sådan en som mig.

1992 - 1994 Sales Manager
Arbejdsområde: Køb og salg af nyt og brugt mainframe edb-udstyr samt teknisk service til kunder i Europa herunder også Østeuropa. Ansvar for etablering af samarbejde med BASF firmaet Comparex i Tyskland med henblik på at blive dansk distributør og vedligeholdelsesorganisation.

Selvstændig Edb-konsulent

1994 - 199 IT-konsulent
Udover forskellige konsulent-jobs, arbejdede jeg med dokumentation, artikler og doktorafhandling over et genetisk problem jeg fandt løsningen på i 1984. Resultatet blev bl.a. en artikel i juni 1996 nummeret af USA tidsskriftet National Genealogical Society Quarterly: The Knot System: A Numeric Notation of Relationship, bogen: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hendes Slægt samt hjemmesiden: http://www.knotsystem.dk. En dansk beskrivelse af systemet findes her.

Folkeligt Oplysnings Forbunds Landsorganisation (FOF)

Min sangerven Einar Bolt var direktør i FOF's Landsorganisation og foreslog at jeg søgte en nyoprettet stilling som IT supporter. Han mente at jeg havde den rette alder og kvalifikation til at samarbejde med de mange voksne skoleledere i hele landet.

April 1997 - 30/9 1999 IT-konsulent
Ansvar for installation og drift af landsorganisationens edb-udstyr, design og implementering af hjemmeside samt et Intranet, der tillader medarbejderne at kommunikere via Internettet, dels med hinanden men også med FOF's godt 110 afdelinger rundt i hele landet. Det hørte også til arbejdsområdet at hjælpe disse afdelinger når de havde IT problemer, så der var mange rejsedage.

TARGIT A/S

1/10 1999 - 31/5 2008 Test Chief
Test-chief med ansvar for test af TARGIT's avancerede Business Intelligence applikationer samt udarbejdelse af dokumentation. Der blev oprettet et test laboratorium med mulighed for at afteste vores produkt på alle supporterede PC operativsystemer. En anden væsentlig opgave var koordinering af opdateringen af sprogfilerne til alle de understøttede sprog, inkl. Kinesisk.

Som glad pensionist

1/6 2008 - Nu

Har siden 2015 været med i Pedelbanden på vores lokale friskole Astrup Sønderskov Friskole. Vi er en gruppe gamle mænd der mødes hver torsdag morgen og arbejder til godt frokost. Starter dagen med kaffe og rundstykker som nydes med masser af snak om lokale emner. Efter to en halv times arbejde med diverse opgaver inde og ude, mødes vi igen kl. 12.00 til en øl og mere god snak.

Vi har også stor fornøjelse i at mødes til mandefrokoster hos hinanden når vi fylder rundt.

I. Knud Højrup