Knud Højrup, Programmør, IT-konsulent etc.
Billedet herover: Pølsemanden (far) ville have sagt: Se, Hele min
rødhårede familie!
Dette foto fra Højrups pølsevogn
(Ågrillen) i
Frederiksværk viser alle pølsemandens levende efterkommere med partnere i forbindelse med min (ham med
hatten's) 70 års fødselsdag fejret den 10. maj 2013. Mit oldebarn Noah samt Pouline og Peters datter
Benedicte ligger i hver sin klapvogn. Kirsten, min kære kone, fotograferer. Hold musen over ansigterne og se
navnene og klik på billedet for at se det hele.
PS! der er ingen af os der er rødhårede, det var bare noget han plejede at sige. ;-)
Der er flere årsager til at gøre Min egen livshistorie
tilgængelig her på Internettet.
For det første har jeg altid vidst at de mange års interesse for at forske i slægten på et
tidspunkt skulle resultere i en slægtsbog af en eller anden art. Udviklingen af Internettet som i kraft af mit
arbejde er blevet fulgt på nært hold bevirker at det nu føles rigtigt at lægge slægtshistorien
på nettet
.
Hvis man tillader sig at publicere slægtsmedlemmers livshistorier må man også være villig til at fortælle om sig selv, såeee... derfor!
Og så har jeg været virkelig taknemmelig over de større eller mindre selvbiografier
jeg har
fundet efterladt i slægtens gemmer og offentlige arkiver.
Denne livshistorie bringes derfor i håbet om at der engang i fremtiden er en nær eller fjern slægtning som finder og glædes over denne beretning fra fortiden.
Om mig selv
Nederst på siden findes en oversigt over data vedr. min fødsel, dåb, konfirmation, giftermål samt efterkommere, her er et link.
I processen med at få skrevet Min livshistorie
er der udarbejdet selvstændige sider over
afgrænsede områder af historien således at man kan begrænse sin læsning til de områder
der har størst interesse.
- Min skoletid
- Mit arbejdsliv (under udarbejdelse)
- Mit fritidsdsliv (Korsang, Rejseoplevelser)
- Mine hjem
- Mine memorabilia
- Slægtsforskning
- Knudesystemet
- Dronningens Slægtsbog
Mine data:
Født fredag den 7. maj 1943 kl. 08.00 på 1. sal i
Vognmandsgade 5, Frederiksværk, også
kaldet Formernes hus
som da var
forældrenes adresse.
Faderen var fabriksarbejder på D. F. J.
(De Forenede
Jernstøberier).
Døbt søndag den 11. juli 1943 i Frederiksværk kirke. Faddere var Murersvend Viggo Jeppesens hustru Ingrid, husassistent Karen Mortensen, begge af Blågårdsgade 2, København og forældrene.
Konfirmeret søndag den 7. april 1957 i Vinderød kirke sammen med storebror Jesper. Festen blev holdt på Hotel Solskin i Liseleje.
Gift 1. gang den 18. oktober 1964 i Frederiksværk kirke med Jytte Sylvest Jensen, datter af bagermester i Nørregade 37, Frederiksværk Jørgen Sylvest Jensen (1919 - 1991) og hustru Else Margrethe Poulsen (1920 - 2012). Separeret den 3. september 1999 og skilt den 16. november 2000.
Den 7. juli 1999 flyttet sammen med Kirsten i Astrup, en landsby 7 km øst for Hjørring.
Gift 2. gang i 2001 med Kirsten på broen over Uggerby å, lige nedenfor daværende Sindal kommunes rådhus.
Mine efterkommere:
Børn
- Per Højrup født 1965 i Frederiksværk.
- Jan Højrup født 1966 på Øresundshospitalet i København.
Børnebørn
Jan har to døtre:
- Josephine Højrup Zoega født 1988
- Victoria Højrup Zoega født 1989